I dag - 6. marts 2012 (ja, datoen står også skrevet ovenfor, din hest) - sker der ikke noget nyt. Men mange af indlæggene her på Just Fogging er fjernet. Angiveligt de korteste. Jeg tror, at jeg til stadighed vil gøre brug af disse - ja, hvad siger man - humørindikerende ikoner, også kaldet smileys, og at jeg ligeledes vil gøre mit bedste for at krænke den del af grammatikken, der fremhæver de gode kvaliteter ved et menneskes intellekt. Som det står skrevet i introen ... jaja, det har vi alle hørt før.
Tjek Ugens hemmeligste hemmelighed, inden du går. Undskyld, at jeg kaldte dig en hest.
tirsdag den 6. marts 2012
mandag den 28. marts 2011
Ta-tja-ta-tja-tja-tja-ta-ta-tja-tapet
Man bliver ikke just glad for tapetet på mit værelse.... eller jo, det gør man nok. For rødlig er en glad farve... sikkert derfor, jeg altid er glad.
Nej, mine kiwser her på bloggen er simpelthen tapet, der sparker frugt i anus og fanden i krammerhus... og Århus.
Hmm. Men tapet er jo så meget ... tapetsering er måske endnu bedre. Jeg vil gerne tapetsere min computer - i hvert fald låget, fordi den er så grim - og ahorn/træfarvet... hvordan dælen kan Dell finde på at designe deres ældgamle hakkebræt sådan?
Jeg har en Dell Latitude | E6500 - hvis det siger nogen noget... Google er menneskets bedste ven næst efter gaffa-tape næst efter hunden næst efter pruttepuden næst efter ørentvisten næst efter hulahopringen næst efter cerutterne næst efter rollatoren næst efter Mads og Monopolet næst efter den dansende danserinde næst efter vaskekluden næst efter muffins næst efter svensknøglen næst efter dejskraberen næst efter rullepølsemadder. Og joints.
Men et tapet siger vel lige så meget om mennesket som indlægget i éns sko, som man går i til dagligt... hvis man altså køber et indlæg til sine sko. Ellers skal man slet ikke gå med sko.
Der er også mange tapeter i tøjbutikker og i malerforretninger... Røverkøb, for eksempel.
Røv er Køb ... WTF? (Water to Finland, ja... og What the Fog naturligvis)
Ej... måske er tapet slet ikke så vigtigt. cement er grimt og råt og junkie-agtigt.
Jeg er ret træt.
Nej, mine kiwser her på bloggen er simpelthen tapet, der sparker frugt i anus og fanden i krammerhus... og Århus.
Hmm. Men tapet er jo så meget ... tapetsering er måske endnu bedre. Jeg vil gerne tapetsere min computer - i hvert fald låget, fordi den er så grim - og ahorn/træfarvet... hvordan dælen kan Dell finde på at designe deres ældgamle hakkebræt sådan?
Jeg har en Dell Latitude | E6500 - hvis det siger nogen noget... Google er menneskets bedste ven næst efter gaffa-tape næst efter hunden næst efter pruttepuden næst efter ørentvisten næst efter hulahopringen næst efter cerutterne næst efter rollatoren næst efter Mads og Monopolet næst efter den dansende danserinde næst efter vaskekluden næst efter muffins næst efter svensknøglen næst efter dejskraberen næst efter rullepølsemadder. Og joints.
Men et tapet siger vel lige så meget om mennesket som indlægget i éns sko, som man går i til dagligt... hvis man altså køber et indlæg til sine sko. Ellers skal man slet ikke gå med sko.
Der er også mange tapeter i tøjbutikker og i malerforretninger... Røverkøb, for eksempel.
Røv er Køb ... WTF? (Water to Finland, ja... og What the Fog naturligvis)
Ej... måske er tapet slet ikke så vigtigt. cement er grimt og råt og junkie-agtigt.
Jeg er ret træt.
søndag den 27. marts 2011
Damien, Halt og Horace og ... XDXD
Gongongen lød ... gong-gong-gong-gong-gong ...... gadagong-gadagong-gadagong-gadagong... lyden af hest, hov... en hestehov... og så sprang Horace ned fra Kicker og så sig misbilligende omkring: "Jeg troede, at der var stuvning ... og så skal vi nøjes med tørt kød igen... hvad mener du om det, Kicker?"
JEG ER IKKE EN FISKEHEJRE!!!:D:D
Teemu: "Maybe we can get som barbie-Q ..." (Hva' dælen laver han dér, når han ikke optræder andre steder i historien?)
Damien: (Stirrer på Horace, som om han lige er steget ud fra en film.) "Du skulle vel ikke tilfældigvis have en kuglepen på dig?"
Horace: (Forvirret.) "En ... kugle ... pen? Jeg har da - øhm,skriveredskaber med, hvis du virkelig er trængende."
Damien: (Hæver et øjenbryn.) "Så længe det kan bruges til at udfylde Suduko. Jeg har på fornemmelsen, at jeg skal vente ret længe på, at ham ... Halt-fyren dukker op."
(Xazal: *DAG*)
Horace: (Småskræmt.) "Eh, det er nok bedst, at du - ehm, kalder ham... Halt bare..."
Damien: "Ja, hvis Halt bare er tilfreds med det."
Halt: "Det kan du lige bande på, at jeg er." (Sarkastisk. Dukker op fra træerne bagved. Det gi'r et sæt i Horace.) "Så du troede, du skulle vente på mig her hele dagen, Damien?"
Damien: (Vender sig roligt om.) "Nåja... jeg har jo siddet her i et parminutter nu, og jeg regnede med, at en "ranger" ville være på pletten før mig. Det glæder mig at møde dig, Halt bare."
Halt: (Hæver øjenbrynet i misbilligelse og knurrer): "Jamen, i lige måde så." (Sætter sig i græsset ved siden af Damien og ruller et kort ud.)
Damien: "Skal vi allerede til at studere kort? Uden kaffe?"
Halt: (Lyser op ved synet af Damiens "termokande" og "plastickrus") "Jeg tror slet ikke, jeg vil befinde mig dårligt i dit selskab, selvom jeg skal udsættes for dine næsvisheder."
Damien: "Beklager. Jeg syntes bare, at jeg måtte være på forkant med spydighederne, da Will advarede mig om dine spydige påfund." (Griner og skænker kaffe op.)
Halt: "Såh? Will "advarede" dig ligefrem."
Damien: "Det er jeg bange for, ja." (Rækker Halt kruset. Så begynder han at grine.)
Halt: "Lad os nu se." (Ruller et kort ud på jorden.)
Damien: (Rynker let på panden og ser på landkortet, hvis aftegninger minder meget om den geografi, han kender, men der er alligevel nogle forskelle.) "Her er Irland ..." (Peger.)
Halt: (Skæver misfornøjet til Damien.)
Damien: (Fortsætter.) "... Og Skotland."
Halt: "Picta."
Damien: (Studerer kortet nøjere.) "Det her må så være Skandinavien, hvor vi har Norge og Danmark." (Lader fingeren løbe hen over nogle imaginære linjer som for at tegne noget, der mangler.) "Her kom vikingerne fra. Nogle store fyre med hjelme besat med horn - eller det med hjelmene er ikke virkeligt - bare noget, man har fundet på at tillægge dem."
Halt: Det er Skandia. "Du skal såmænd nok se det virkelige i hornene på deres hjelme og deres kampevner, hvis du bliver ved med at affærdige deres eksistens som eventyrer."
Damien: "Det er Skandia?" (Ser op.) " Og Picta er Skotland? Eller det, som minder om Skotland? Eller hva'?"
Halt: (Læner sig tilbage med et suk.)
Damien: "... og Nordafrikas ørkenområde."
Halt: (Hæver et øjenbryn.) "Har du tænkt dig at sidde dér og navngive landene hele dagen? Det dér er Arridien (Arida? RA-freaks, help me! (Det var en Xazal-kommentar)), og der holder Bedullinerne til."
Damien: "Beduinerne?"
Halt: (Læner sig brat frem igen.) "Nej, Bedullinerne."
Damien: (Ser uskyldigt på Halt.) "Hvis du siger det, så ... Min geografi er måske ikke, hvad den har været, selvom jeg fik gode karakterer i sin tid." (Smiler og tager en tår af sin kaffe.)
Horace: (Fniser.)
Halt: "Den lærer må have været sindsforstyrret, siden vedkommende kunne give dig en sådan udmærkelse i et fag, du tilsyneladende ikke har gjort dig synderligt meget umage i."
Damien: "Jeg er helt enig, Halt bare ..."
Halt: "Halt!"
Damien: "Halt." (Nikker bekræftende.) "Jeg gjorde mig ikke særlig umage i geografi."
Horace: "Kan vi ikke bare se at komme til sagen, I to? Vi har ikke hele nætter foran os."
Halt: "Jo, Horace. Selvfølgelig. Nu skal du bare sidde og lytte, Damien, og du skal ikke stille nogle spørgsmål."
Damien: "Hvorfor?"
Halt: (Skuler ondt til Damien og begynder at forklare om geografien. Derefter opridser han hurtigt nogle historiske facts, mens han holder øje med Damiens interesserede ansigtsudtryk.) "Er du med så langt?"
Damien: (Nikker.)
Halt: "Må jeg så høre?"
Damien: (Reciterer Halt selvsikkert.)
Halt: "Det var lige godt pokkers. Har du flere skjulte talenter?"
Damien: "Jeg tror bare, at det hører sig til i mit fag."
Horace: (Måber.)
Halt: "Hvad bestiller du?"
Damien: (Betragter eftertænksomt dem begge.) "Jeg er - var? - lærer... eller det er jeg nok stadig ... på L'école de la Fées; en skole i Frankrig, som du ynder at kalde Gallica - i hvert fald dele af Gallica. Jeg mener, at de galliske lande bestod af Norditalien, Frankrig og Belgien, men det siger dig vel ingenting, Halt ... bar.... Halt?" (Smiler skævt over Halts panderynken.) "Jeg underviser i filosofi og engelsk - som sjovt nok er det sprog, vi taler nu, men det hedder sikkert også noget andet."
Halt: "Fællessproget."
Damien: (Nikker svagt, mens han prøver at tage til tåls med, at han er havnet i en anden verden.)
Horace: "Filosofi, siger du. Det er da sådan noget pladder, som gamle mænd beskæftiger sig med, når de bliver senile og ikke har andet for end at prædike om, hvad andre bør tænke."
Halt: (Sender Horace et advarende blik, men smiler dog svagt, fordi han har tænkt det samme.)
Damien: "Ja. Det har ikke nogen særlig praktisk anvendelse - udover at manipulere med folk, så man kan få dem til at gøre, hvad man ønsker." (Sarkastisk og lettere afmålt.)
Halt: "Så du underviser?" (suk)
Damien: "Ja, det syntes jeg virkede som det rigtige."
Halt: (Stryger sig eftertænksomt over hagen) "Ja, men så er der vel ikke så meget krudt i dig, hvis du bare sidder med næsen stukket i bøgerne og taler til en forsamling." (Tænker over, hvordan Damien kan gøre nytte)
Damien: (Hæver et øjenbryn og smiler) "Jeg løber også, hvis det er dét, du hentyder til. Ikke så meget styrketræning, men ... jo, i ny og næ."
Halt: (Brummer til sig selv) "Det forklarer i hvert fald det atletiske ydre."
Damien: (Lader, som om han ikke hørte det.) "Men 98% af tiden bruger jeg på at sidde med hovedet stukket ned i en bog, mens jeg recitere en tekst... intet under, at mine elever hader mig."
Halt: "Skal du nu til at være sarkastisk igen?"
Damien: (Rømmer sig demonstrativt) "Mere kaffe?"
Horace: (Rejser sig.) "Jeg ... henter brænde til at tænde op med. Jeg nægter at spise tørt kød til frokost i dag."
Halt: (Rejser sig, tager sin langbue og stirrer olmt ned på Damien.) "Skal du med?"
Damien: (Rejser sig, mens han i smug betragter Halt; han har dog på fornemmelsen, at Halt har spottet ham. Han følger rask med Halt, mens han spekulerer over, hvorfor han er her. Han husker Wills ord: "Halt har brug for dig. Crowly sagde, jeg kunne finde dig her. Mystisk sted, for øvrigt. Nåh, men jeg ser det nok aldrig igen. Hov, sikke en sær dims." Damien smiler svagt over mindet om Will, der har trykket på en masse knapper på hans enkle sag af en mobiltelefon, som Damien i øvrigt har ladet blive "hjemme".)
Halt: "Hvor gammel er du?" (Spørger han efter et stykke tid; den gnavne tone i hans stemme er næsten væk.)
Damien: "31."
Halt: "31! Er du 31?"
Damien: "... så vidt jeg husker, ja." (Prøver at fange Halts blik.)
Halt: (Skjuler sin overraskelse godt og brummer noget frem for sig.) "Du ligner én på Gilans alder eller yngre."
Damien: "Nå ... tak. Jeg håber, at Gilan har en til pas alder."
Halt: (Fnyser.) "Jeg ved virkelig ikke, hvordan du kan være os bevendt på nogen måde." (Hæver buen og sniger sig lydløst fremad.)
Damien: (Følger efter, men efter et par skridt, sætter Halt fingeren for munden.) "Du larmer!"
Damien: (Standser op og betragter Halt med rynkede bryn.)
Halt: (Skumler. Så fortsætter han ind mellem grenene og nedlægger hurtigt et par kaniner. Han vender tilbage til Damien med fangsten, og de begiver sig tilbage til lejren, hvor Horace har tændt op.)
Damien: (Lader sig ikke mærke af de lettere primitive forhold, men tilbyder tværtimod sin hjælp, som Horace og Halt blankt afviser; Damien får på fornemmelsen, at hans evner virker overflødige og sætter sig derfor ved bålet og betragter dem, mens de flår og tilbereder kaninerne. Han roder i sin rygsæk, som han heldigvis har kunnet snuppe med, men finder intet brugbart i den: Nogle notater, en grammatikbog, en uge gammel avis, en lille lommeregner, to blyantspidser af metal, men ingen blyanter og sin kalender - og ikke engang i den har han en kuglepen eller noget at skrive med.)
Horace: "Værsgod, Damien."
Damien: (Tager imod træskålen med grønsagsretten med kaninkød.) "Tak, Horace." (Smiler svagt over den høje, unge mands overraskelse over, at han husker navnet.)
Halt: (Betragter Damien.) "Vi er nødt til at få dig til at vænne dig til forholdene her, eller bare se ud, som om du er en del af dem."
Damien: (Ser på sin lyseblå skjorte, sine cowboybukser og sin sorte, praktiske vindjakke.)
Horace: "Han kunne næsten gå for at være adelig. Hvad synes du om maden?"
Damien: "Jeg synes, det smager pragtfuldt." (Oprigtig. Studser ogver Halts gennemborende blik.) "Hvis du virkelig har noget imod min påklædning, kunne du vel have bedt dine overordnede om at få mig til at passe ind i jeres regi." (Hans stemme er venlig og har ingen spor af irritation, men han føler alligevel mishaget røre på sig.)
Halt: "Du ved ikke, hvordan du skal gebærde dig her, Damien - ellers havde du fået et par på hovedet for den bemærkning. For det første er jeg den overordnede her, og jeg har mindst lige så meget rang som korpsets kommandant, som har sendt dig. For ikke at misbruge den del af min identitet, som jeg bryder mig mindst om, vil jeg alligevel informere dig om, at jeg er af Hiberniansk kongeslægt."
Damien: "Du ser mig noget pjusket ud af en kongelig at være." (Prøver at virke uanfægtet af Halts intense, vrede blik.)
Halt: "Det er sidste gang, jeg vil høre noget af denne art fra dig. Jeg mener det."
Damien: (Sukker og spiser resten af sin mad i ro.) "Jeg vil gerne stå for opvasken." (Siger han hurtigt, inden de andre når at gøre indvendinger. Han tager deres skåle, samt køkkengrejet ved bålet og smutter væk i en fart. Den sene frokost/middagsmad har gjort ham godt, men kulden byder ham at røre sig. Han finder en bæk i nærheden og begynder at skylle af, mens han tænker på varmt vand og sæbe fra vandhanen derhjemme.) "Det ville have været en del nemmere, hvis André var her - hvor "her" så end er. Tilsyneladende i en parallelverden. En fiktiv verden, måske." (Mumler en ed på fransk frem for sig, netop som Halt dukker op bag ham.)
Halt: "Det forstod jeg godt. Taler du gallisk?"
Damien: "Ja." (Suk.) "Flydende, hvis det skulle have nogen interesse." (Lader vandet dryppe af skålene som det sidste.)
Halt: (Ser eftertænksomt på Damien, men siger ingenting. Han spekulerer over, om han har behandlet den fremmede uretfærdigt.)
Damien: (Går rask tilbage mod lejren med tingene, som han hjælper Horace med at pakke ned.)
Halt: "Der er endnu nogle timers dagslys tilbage. Prøv at finde på noget at underholde jer med. Jeg går mig en tur." (Forsvinder ind mellem grenene.)
Damien: (Ser ikke efter ham. Han snører Horaces oppakning til og sætter sig atter ved bålet. Så ser han på sin egen oppakning ud over rygsækken: Den obligatoriske termokande med kaffen, krusene, et lille enmandstelt af den slags, man bruger i militæret samt sin sovepose. 'Utroligt, at jeg fik det med,' tænker han forundret.)
Horace: "Du må undskylde, at jeg svinede dit fag til. Jeg mener ... jeg forstår mig ikke på sådan noget abstrakt noget som filosofi og den slags ... du ved ..."
Damien: "Det er i orden. Der er mange af mine elever, som har den indstilling til faget. Det er egentlig ikke så kompliceret. Filosofi er bare en sproglig konstruktion af, hvad vi mennesker tænker om os selv og verden, men som psykologien besvarer filosofien ikke "hvordan" og "hvad" - snarere "hvorfor". Filosofi er et fag, jeg primært har brugt til at belyse verdenshistorien fra flere vinkler, for den har jeg også beskæftiget mig meget med. Men historien er ikke den samme som "her", selvom der er træk, der minder om det." (Trækker på skuldrene.) "Ddet var en meget enkel version." (Siger han til slut og ler lidt af Horaces uforstående, troskyldige ansigtsudtryk.)
Horace: "Der er jo ingen, som kan svare på, hvorfor græsset er grønt."
Damien: "Græs er ikke nødvendigvis grønt. Det er bare det, du ser. Det har noget at gøre med det lysspektrum, det menneskelige øje kan opfange - og så det sollys, som kastes ned over græsset. Nå, nok om det." (Rejser sig.) "Vil du tage en løbetur med mig? Du ligner én, der har trænet i årevis."
Horace: (Rejser sig glad op.) "Jeg er ridder. Andet kan man vel ikke forvente." (Gør sig klar til at løbe.)
Damien: "En meget ung ridder." (Siger han stille og sætter i løb efter Horace. Vinden mod hans ansigt får ham til at glemme alle de ting, som nager ham, og han bliver bare ved med at løbe, mens solen bevæger sig længere og længere ned bag bakkerne i horisonten.)
... Wiiieeh, så lavede Xaz lige første kapitel-ting-episode-dims... og der sker mange ting, for... min hjerne konstruerede en lang historie, efter jeg postede første del i Gnusens gæstebog på BG.:D
*Mindre end tre-agtigt*
JEG ER IKKE EN FISKEHEJRE!!!:D:D
Teemu: "Maybe we can get som barbie-Q ..." (Hva' dælen laver han dér, når han ikke optræder andre steder i historien?)
Damien: (Stirrer på Horace, som om han lige er steget ud fra en film.) "Du skulle vel ikke tilfældigvis have en kuglepen på dig?"
Horace: (Forvirret.) "En ... kugle ... pen? Jeg har da - øhm,skriveredskaber med, hvis du virkelig er trængende."
Damien: (Hæver et øjenbryn.) "Så længe det kan bruges til at udfylde Suduko. Jeg har på fornemmelsen, at jeg skal vente ret længe på, at ham ... Halt-fyren dukker op."
(Xazal: *DAG*)
Horace: (Småskræmt.) "Eh, det er nok bedst, at du - ehm, kalder ham... Halt bare..."
Damien: "Ja, hvis Halt bare er tilfreds med det."
Halt: "Det kan du lige bande på, at jeg er." (Sarkastisk. Dukker op fra træerne bagved. Det gi'r et sæt i Horace.) "Så du troede, du skulle vente på mig her hele dagen, Damien?"
Damien: (Vender sig roligt om.) "Nåja... jeg har jo siddet her i et parminutter nu, og jeg regnede med, at en "ranger" ville være på pletten før mig. Det glæder mig at møde dig, Halt bare."
Halt: (Hæver øjenbrynet i misbilligelse og knurrer): "Jamen, i lige måde så." (Sætter sig i græsset ved siden af Damien og ruller et kort ud.)
Damien: "Skal vi allerede til at studere kort? Uden kaffe?"
Halt: (Lyser op ved synet af Damiens "termokande" og "plastickrus") "Jeg tror slet ikke, jeg vil befinde mig dårligt i dit selskab, selvom jeg skal udsættes for dine næsvisheder."
Damien: "Beklager. Jeg syntes bare, at jeg måtte være på forkant med spydighederne, da Will advarede mig om dine spydige påfund." (Griner og skænker kaffe op.)
Halt: "Såh? Will "advarede" dig ligefrem."
Damien: "Det er jeg bange for, ja." (Rækker Halt kruset. Så begynder han at grine.)
Halt: "Lad os nu se." (Ruller et kort ud på jorden.)
Damien: (Rynker let på panden og ser på landkortet, hvis aftegninger minder meget om den geografi, han kender, men der er alligevel nogle forskelle.) "Her er Irland ..." (Peger.)
Halt: (Skæver misfornøjet til Damien.)
Damien: (Fortsætter.) "... Og Skotland."
Halt: "Picta."
Damien: (Studerer kortet nøjere.) "Det her må så være Skandinavien, hvor vi har Norge og Danmark." (Lader fingeren løbe hen over nogle imaginære linjer som for at tegne noget, der mangler.) "Her kom vikingerne fra. Nogle store fyre med hjelme besat med horn - eller det med hjelmene er ikke virkeligt - bare noget, man har fundet på at tillægge dem."
Halt: Det er Skandia. "Du skal såmænd nok se det virkelige i hornene på deres hjelme og deres kampevner, hvis du bliver ved med at affærdige deres eksistens som eventyrer."
Damien: "Det er Skandia?" (Ser op.) " Og Picta er Skotland? Eller det, som minder om Skotland? Eller hva'?"
Halt: (Læner sig tilbage med et suk.)
Damien: "... og Nordafrikas ørkenområde."
Halt: (Hæver et øjenbryn.) "Har du tænkt dig at sidde dér og navngive landene hele dagen? Det dér er Arridien (Arida? RA-freaks, help me! (Det var en Xazal-kommentar)), og der holder Bedullinerne til."
Damien: "Beduinerne?"
Halt: (Læner sig brat frem igen.) "Nej, Bedullinerne."
Damien: (Ser uskyldigt på Halt.) "Hvis du siger det, så ... Min geografi er måske ikke, hvad den har været, selvom jeg fik gode karakterer i sin tid." (Smiler og tager en tår af sin kaffe.)
Horace: (Fniser.)
Halt: "Den lærer må have været sindsforstyrret, siden vedkommende kunne give dig en sådan udmærkelse i et fag, du tilsyneladende ikke har gjort dig synderligt meget umage i."
Damien: "Jeg er helt enig, Halt bare ..."
Halt: "Halt!"
Damien: "Halt." (Nikker bekræftende.) "Jeg gjorde mig ikke særlig umage i geografi."
Horace: "Kan vi ikke bare se at komme til sagen, I to? Vi har ikke hele nætter foran os."
Halt: "Jo, Horace. Selvfølgelig. Nu skal du bare sidde og lytte, Damien, og du skal ikke stille nogle spørgsmål."
Damien: "Hvorfor?"
Halt: (Skuler ondt til Damien og begynder at forklare om geografien. Derefter opridser han hurtigt nogle historiske facts, mens han holder øje med Damiens interesserede ansigtsudtryk.) "Er du med så langt?"
Damien: (Nikker.)
Halt: "Må jeg så høre?"
Damien: (Reciterer Halt selvsikkert.)
Halt: "Det var lige godt pokkers. Har du flere skjulte talenter?"
Damien: "Jeg tror bare, at det hører sig til i mit fag."
Horace: (Måber.)
Halt: "Hvad bestiller du?"
Damien: (Betragter eftertænksomt dem begge.) "Jeg er - var? - lærer... eller det er jeg nok stadig ... på L'école de la Fées; en skole i Frankrig, som du ynder at kalde Gallica - i hvert fald dele af Gallica. Jeg mener, at de galliske lande bestod af Norditalien, Frankrig og Belgien, men det siger dig vel ingenting, Halt ... bar.... Halt?" (Smiler skævt over Halts panderynken.) "Jeg underviser i filosofi og engelsk - som sjovt nok er det sprog, vi taler nu, men det hedder sikkert også noget andet."
Halt: "Fællessproget."
Damien: (Nikker svagt, mens han prøver at tage til tåls med, at han er havnet i en anden verden.)
Horace: "Filosofi, siger du. Det er da sådan noget pladder, som gamle mænd beskæftiger sig med, når de bliver senile og ikke har andet for end at prædike om, hvad andre bør tænke."
Halt: (Sender Horace et advarende blik, men smiler dog svagt, fordi han har tænkt det samme.)
Damien: "Ja. Det har ikke nogen særlig praktisk anvendelse - udover at manipulere med folk, så man kan få dem til at gøre, hvad man ønsker." (Sarkastisk og lettere afmålt.)
Halt: "Så du underviser?" (suk)
Damien: "Ja, det syntes jeg virkede som det rigtige."
Halt: (Stryger sig eftertænksomt over hagen) "Ja, men så er der vel ikke så meget krudt i dig, hvis du bare sidder med næsen stukket i bøgerne og taler til en forsamling." (Tænker over, hvordan Damien kan gøre nytte)
Damien: (Hæver et øjenbryn og smiler) "Jeg løber også, hvis det er dét, du hentyder til. Ikke så meget styrketræning, men ... jo, i ny og næ."
Halt: (Brummer til sig selv) "Det forklarer i hvert fald det atletiske ydre."
Damien: (Lader, som om han ikke hørte det.) "Men 98% af tiden bruger jeg på at sidde med hovedet stukket ned i en bog, mens jeg recitere en tekst... intet under, at mine elever hader mig."
Halt: "Skal du nu til at være sarkastisk igen?"
Damien: (Rømmer sig demonstrativt) "Mere kaffe?"
Horace: (Rejser sig.) "Jeg ... henter brænde til at tænde op med. Jeg nægter at spise tørt kød til frokost i dag."
Halt: (Rejser sig, tager sin langbue og stirrer olmt ned på Damien.) "Skal du med?"
Damien: (Rejser sig, mens han i smug betragter Halt; han har dog på fornemmelsen, at Halt har spottet ham. Han følger rask med Halt, mens han spekulerer over, hvorfor han er her. Han husker Wills ord: "Halt har brug for dig. Crowly sagde, jeg kunne finde dig her. Mystisk sted, for øvrigt. Nåh, men jeg ser det nok aldrig igen. Hov, sikke en sær dims." Damien smiler svagt over mindet om Will, der har trykket på en masse knapper på hans enkle sag af en mobiltelefon, som Damien i øvrigt har ladet blive "hjemme".)
Halt: "Hvor gammel er du?" (Spørger han efter et stykke tid; den gnavne tone i hans stemme er næsten væk.)
Damien: "31."
Halt: "31! Er du 31?"
Damien: "... så vidt jeg husker, ja." (Prøver at fange Halts blik.)
Halt: (Skjuler sin overraskelse godt og brummer noget frem for sig.) "Du ligner én på Gilans alder eller yngre."
Damien: "Nå ... tak. Jeg håber, at Gilan har en til pas alder."
Halt: (Fnyser.) "Jeg ved virkelig ikke, hvordan du kan være os bevendt på nogen måde." (Hæver buen og sniger sig lydløst fremad.)
Damien: (Følger efter, men efter et par skridt, sætter Halt fingeren for munden.) "Du larmer!"
Damien: (Standser op og betragter Halt med rynkede bryn.)
Halt: (Skumler. Så fortsætter han ind mellem grenene og nedlægger hurtigt et par kaniner. Han vender tilbage til Damien med fangsten, og de begiver sig tilbage til lejren, hvor Horace har tændt op.)
Damien: (Lader sig ikke mærke af de lettere primitive forhold, men tilbyder tværtimod sin hjælp, som Horace og Halt blankt afviser; Damien får på fornemmelsen, at hans evner virker overflødige og sætter sig derfor ved bålet og betragter dem, mens de flår og tilbereder kaninerne. Han roder i sin rygsæk, som han heldigvis har kunnet snuppe med, men finder intet brugbart i den: Nogle notater, en grammatikbog, en uge gammel avis, en lille lommeregner, to blyantspidser af metal, men ingen blyanter og sin kalender - og ikke engang i den har han en kuglepen eller noget at skrive med.)
Horace: "Værsgod, Damien."
Damien: (Tager imod træskålen med grønsagsretten med kaninkød.) "Tak, Horace." (Smiler svagt over den høje, unge mands overraskelse over, at han husker navnet.)
Halt: (Betragter Damien.) "Vi er nødt til at få dig til at vænne dig til forholdene her, eller bare se ud, som om du er en del af dem."
Damien: (Ser på sin lyseblå skjorte, sine cowboybukser og sin sorte, praktiske vindjakke.)
Horace: "Han kunne næsten gå for at være adelig. Hvad synes du om maden?"
Damien: "Jeg synes, det smager pragtfuldt." (Oprigtig. Studser ogver Halts gennemborende blik.) "Hvis du virkelig har noget imod min påklædning, kunne du vel have bedt dine overordnede om at få mig til at passe ind i jeres regi." (Hans stemme er venlig og har ingen spor af irritation, men han føler alligevel mishaget røre på sig.)
Halt: "Du ved ikke, hvordan du skal gebærde dig her, Damien - ellers havde du fået et par på hovedet for den bemærkning. For det første er jeg den overordnede her, og jeg har mindst lige så meget rang som korpsets kommandant, som har sendt dig. For ikke at misbruge den del af min identitet, som jeg bryder mig mindst om, vil jeg alligevel informere dig om, at jeg er af Hiberniansk kongeslægt."
Damien: "Du ser mig noget pjusket ud af en kongelig at være." (Prøver at virke uanfægtet af Halts intense, vrede blik.)
Halt: "Det er sidste gang, jeg vil høre noget af denne art fra dig. Jeg mener det."
Damien: (Sukker og spiser resten af sin mad i ro.) "Jeg vil gerne stå for opvasken." (Siger han hurtigt, inden de andre når at gøre indvendinger. Han tager deres skåle, samt køkkengrejet ved bålet og smutter væk i en fart. Den sene frokost/middagsmad har gjort ham godt, men kulden byder ham at røre sig. Han finder en bæk i nærheden og begynder at skylle af, mens han tænker på varmt vand og sæbe fra vandhanen derhjemme.) "Det ville have været en del nemmere, hvis André var her - hvor "her" så end er. Tilsyneladende i en parallelverden. En fiktiv verden, måske." (Mumler en ed på fransk frem for sig, netop som Halt dukker op bag ham.)
Halt: "Det forstod jeg godt. Taler du gallisk?"
Damien: "Ja." (Suk.) "Flydende, hvis det skulle have nogen interesse." (Lader vandet dryppe af skålene som det sidste.)
Halt: (Ser eftertænksomt på Damien, men siger ingenting. Han spekulerer over, om han har behandlet den fremmede uretfærdigt.)
Damien: (Går rask tilbage mod lejren med tingene, som han hjælper Horace med at pakke ned.)
Halt: "Der er endnu nogle timers dagslys tilbage. Prøv at finde på noget at underholde jer med. Jeg går mig en tur." (Forsvinder ind mellem grenene.)
Damien: (Ser ikke efter ham. Han snører Horaces oppakning til og sætter sig atter ved bålet. Så ser han på sin egen oppakning ud over rygsækken: Den obligatoriske termokande med kaffen, krusene, et lille enmandstelt af den slags, man bruger i militæret samt sin sovepose. 'Utroligt, at jeg fik det med,' tænker han forundret.)
Horace: "Du må undskylde, at jeg svinede dit fag til. Jeg mener ... jeg forstår mig ikke på sådan noget abstrakt noget som filosofi og den slags ... du ved ..."
Damien: "Det er i orden. Der er mange af mine elever, som har den indstilling til faget. Det er egentlig ikke så kompliceret. Filosofi er bare en sproglig konstruktion af, hvad vi mennesker tænker om os selv og verden, men som psykologien besvarer filosofien ikke "hvordan" og "hvad" - snarere "hvorfor". Filosofi er et fag, jeg primært har brugt til at belyse verdenshistorien fra flere vinkler, for den har jeg også beskæftiget mig meget med. Men historien er ikke den samme som "her", selvom der er træk, der minder om det." (Trækker på skuldrene.) "Ddet var en meget enkel version." (Siger han til slut og ler lidt af Horaces uforstående, troskyldige ansigtsudtryk.)
Horace: "Der er jo ingen, som kan svare på, hvorfor græsset er grønt."
Damien: "Græs er ikke nødvendigvis grønt. Det er bare det, du ser. Det har noget at gøre med det lysspektrum, det menneskelige øje kan opfange - og så det sollys, som kastes ned over græsset. Nå, nok om det." (Rejser sig.) "Vil du tage en løbetur med mig? Du ligner én, der har trænet i årevis."
Horace: (Rejser sig glad op.) "Jeg er ridder. Andet kan man vel ikke forvente." (Gør sig klar til at løbe.)
Damien: "En meget ung ridder." (Siger han stille og sætter i løb efter Horace. Vinden mod hans ansigt får ham til at glemme alle de ting, som nager ham, og han bliver bare ved med at løbe, mens solen bevæger sig længere og længere ned bag bakkerne i horisonten.)
... Wiiieeh, så lavede Xaz lige første kapitel-ting-episode-dims... og der sker mange ting, for... min hjerne konstruerede en lang historie, efter jeg postede første del i Gnusens gæstebog på BG.:D
*Mindre end tre-agtigt*
mandag den 7. marts 2011
Fog det hele
Hej, mand!
Dette er egentlig et rigtig dumt tidspunkt at skrive blog-indlæg på. Min fod sover, min hjerne er ved at sprænges, min mor spiser chips, så jeg kan høre det helt herinde, og jeg har en underlig klump i halsen. Kort sagt: Dumt tidspunkt at skrive indlæg på.
Nåja, egentlig burde min pessimisme holde sig til Tågeparaden, men det ka' jeg ikke få mig selv til lige nu. For ... ja, jeg har kun én blog, siger vi bare.
Jeg ville ønske, at jeg havde overskud nok til at ... til andet end at eksistere, andet end at læse nejs bøger og andet end at fordrive tiden med mildesttalt ingenting. Jeg vil ikke i skole i morgen. Jeg vil lukke mig ind i min egen osteklokke.
Jeg mangler forbandet mangle afleveringer. Forbandet mange, fordi tingene ikke glider på skinner - eller pølser. Hvad ved jeg om den slags ideomer?
Og så får vi fanden sparke mig direkte i klokkeværket en ny stil for om ikke så længe... sådan er det jo. Og jeg kan godt give min egen dårskab skylden for, at NOGLE af afleveringerne ikke er lavet, men det skyldes vel udelukkende, at jeg er menneskelig, og at noget bare er skruet helt forkert sammen. Fogging grammatik! Hvorfor er den så forbandet - lunefuld?
Haha, i øvrigt har jeg været for meget i færd med at skrive ting, som ikke burde skrives. Små syslerier med meningsløse skriverier, som ikke bidrager en døjt til min uddannelse. Jeg ville ønske, at jeg var lige så viljestærk som Kvothe fra "The Name of The Wind", som jeg læser på dansk. Han - ja, han studerer trods manglende ressourcer, og han sætter fanden-gale-mig alt ind for det. Det gjorde jeg også! Det GØR jeg også! Men jeg er faldet helt af den sidste måneds tid... sådan... tabt bag en vogn og alt det dér, hvis vi skal holde os til ideomerne.
Denne gang er det ikke engang et sort hul, som det var i 2. G - nej, det er den rene og skære dovenskab, hvis jeg selv skal sige det. Okay - det er sikkert ikke dovenskab, men hellere finde noget håndgribeligt at knytte forklaringerne til. Problemet er, at jeg ikke kan "fornemme" det sorte hul denne gang... det ku' jeg vel i grunden heller ikke dengang, men ... eller kunne jeg? Det er ligegyldigt! Jeg er vel altid villig til at bilde mig selv og omverdnen ind, at jeg har styr på det hele.
Damien lader sig ikke slå ud. Eller jo, det er NETOP, hvad han gør. Eller... Han... Damien viser ikke, at han er stresset og afkræftet, men han giver heller ikke op og lægger arbejdet til side... han slider i det! Det er snøftværdigt, at han ikke findes - at der ikke er en sådan organiseret personlighed til at skubbe mig på retkøl... men det er jo også mig selv, som skal sørge for det. Det er bare grueligt irriterende, at jeg på den ene side finder en helt masse ting forbandet ligegyldigt, fordi det bare handler om at få en studentereksamen... jeg vil bare gerne i gang med noget, som ... er mere ensporet, tror jeg. Tsk. Jeg vil være bedre til historie. Jeg kan godt historie. Jeg er bare overset, og jeg gør intet for at blive bemærket, for det er umuligt. Argh... det her er medynkværdigt - meningsløst. Det er lige før, at det befinder sig lige under den overflade, som Tågeparaden kun strejfer med sin diplomatiske tilgang til verden. Fair nok! I fik lidt af den hvinende, ynkelige, tåbelige, møghamrende selvdestruktive, pladder-nedadvendte-mundvige-agtige side af Xazal uden det mindste tegn på selvironi, selvom det i allerhøjeste grad er dét, der dominerer min hjerne. Damien er nejs!:D Og André - han er så ... venlig. Opmuntrende. Skøn!:D *Flækker af grin over mit pludselige humørskift og tøsefnidder*
BTW, bliver det her mon mere personligt af div. smileys og chatsprogsagtige ting? Eller ... er den kortere distance mellem skribent og læser ... meningsløs? Det er den vel. Det er knap så spændende, right? Det bliver ordinært - talesprogsagtigt... og så er det ikke engang helt sådan, som jeg taler... eller jo - noget af det ovenstående, men ... Ja, og så ... pandekager. Jeg mener - jeg mener ... enhver kunne bilde sig ind, at jeg havde mørkebrunt hår.
"Har du tænkt på at gå i seng, Xazal?"
"Ja - om lidt, Damien... *host*"
"Hvornår møder du?"
"Klokken 10... *skumler* ... og så skal jeg vente i forbandet to timer midt på dagen...!"
"Ja, det lyder jo ikke så spændende, medmindre du kan give dig til at lave noget af det forsømte skolearbejde i ventetiden."
"Jeg laver BEDST lektier herhjemme."
"Det gør dig ikke til en særlig fleksibel studerende."
"Nå - jeg er bare Xazal... og fleksibilitet kan være forbeholdt alle mønstereleverne."
"Så vidt jeg ved, fik du en masse ros fra din spansklærer i fredags, samt en masse - ja, bekymrede hentydninger til dit velvære. Du kan ikke regne med, at dit ihærdige forsøg på at skjule dine skrupler er lige vellykket hver gang."
"Damien - ... lad mig være. :("
"Hmm."
"Du skal heller ikke sidde dér og... Ja, jeg fik ros - men ... ja. Det var pænt af hende at spørge, hvordan det gik. Det var pænt af hende i det hele taget at... udvise så megen venlighed. Er du så tilfreds?"
"Jeg mener bare, at man skal gøre sig fortjent til ros, Xazal. Den har du bestemt fortjent på visse punkter, men -"
"... *Afbryder* ... Så længe, jeg ikke selv er tilfreds med min indsats, er ros overflødigt. Bortset fra, at det kan være motiverende... det er jo rent hundedressur... og jeg ... blev ikke så oplivet... eller gjorde jeg? Det betyder vel ingenting. Du... jeg vil ikke tale om studiet mere. Jeg vil ikke tale om noget mere."
"Jamen, så må du jo sove godt, Xazal."
"Huh? Er lusene så væk, eller har du bare vendt den anden kind til?"
"Der er intet nag mellem os - især ikke fra min side. Det er synd, at du har opfattet det hele negativt."
"Hmpf. *skumler som en syg havkat*"
"Du må sove godt, Xazal. Pas godt på dig selv - og prøv at skabe struktur. Det hjælper på det hele, vær vis på det."
"Hvis du havde læst ovenstående blog-indlæg, ville du vide, at ..."
"... at din mentalitet langt fra er modstandsdygtig overfor udsigten til at møde 28 andre mennesker i morgen og mønstre overskud nok til at lytte og lære. Xazal - sådan er livet."
"WTF?"
"What the fog, ja. Lige mine ord. Kan du nu sove trygt og godt og glemme alt i den søde søvn?"
"Det kan jeg vel. Eller jeg kan prøve."
"Det er også alt, hvad jeg forlanger."
"... *har lyst til at slå en saltomortale og vride om på foden bagefter* ... hmpf.... sjuski-bims..."
... jeg gider skisme ikke skrive mere. Jeg er bitter! Og hey - selvfølgelig har jeg et smil til overs til resten af verden... jeg er endda sikker på, at det når mine øjne. Hvad jeg har lært gennem livet - og er bedst til - er nok at fortrænge meningsløse bekymringer... for en dag vågner jeg op og opdager, at jeg ikke er i denne verden mere... måske vågner jeg ikke engang... jeg tror bare, at jeg vågner... og ... flere punktummer.:)
- Xazzie
(lyder umiskendeligt meget som chassis... et smart chassis!:D)
Dette er egentlig et rigtig dumt tidspunkt at skrive blog-indlæg på. Min fod sover, min hjerne er ved at sprænges, min mor spiser chips, så jeg kan høre det helt herinde, og jeg har en underlig klump i halsen. Kort sagt: Dumt tidspunkt at skrive indlæg på.
Nåja, egentlig burde min pessimisme holde sig til Tågeparaden, men det ka' jeg ikke få mig selv til lige nu. For ... ja, jeg har kun én blog, siger vi bare.
Jeg ville ønske, at jeg havde overskud nok til at ... til andet end at eksistere, andet end at læse nejs bøger og andet end at fordrive tiden med mildesttalt ingenting. Jeg vil ikke i skole i morgen. Jeg vil lukke mig ind i min egen osteklokke.
Jeg mangler forbandet mangle afleveringer. Forbandet mange, fordi tingene ikke glider på skinner - eller pølser. Hvad ved jeg om den slags ideomer?
Og så får vi fanden sparke mig direkte i klokkeværket en ny stil for om ikke så længe... sådan er det jo. Og jeg kan godt give min egen dårskab skylden for, at NOGLE af afleveringerne ikke er lavet, men det skyldes vel udelukkende, at jeg er menneskelig, og at noget bare er skruet helt forkert sammen. Fogging grammatik! Hvorfor er den så forbandet - lunefuld?
Haha, i øvrigt har jeg været for meget i færd med at skrive ting, som ikke burde skrives. Små syslerier med meningsløse skriverier, som ikke bidrager en døjt til min uddannelse. Jeg ville ønske, at jeg var lige så viljestærk som Kvothe fra "The Name of The Wind", som jeg læser på dansk. Han - ja, han studerer trods manglende ressourcer, og han sætter fanden-gale-mig alt ind for det. Det gjorde jeg også! Det GØR jeg også! Men jeg er faldet helt af den sidste måneds tid... sådan... tabt bag en vogn og alt det dér, hvis vi skal holde os til ideomerne.
Denne gang er det ikke engang et sort hul, som det var i 2. G - nej, det er den rene og skære dovenskab, hvis jeg selv skal sige det. Okay - det er sikkert ikke dovenskab, men hellere finde noget håndgribeligt at knytte forklaringerne til. Problemet er, at jeg ikke kan "fornemme" det sorte hul denne gang... det ku' jeg vel i grunden heller ikke dengang, men ... eller kunne jeg? Det er ligegyldigt! Jeg er vel altid villig til at bilde mig selv og omverdnen ind, at jeg har styr på det hele.
Damien lader sig ikke slå ud. Eller jo, det er NETOP, hvad han gør. Eller... Han... Damien viser ikke, at han er stresset og afkræftet, men han giver heller ikke op og lægger arbejdet til side... han slider i det! Det er snøftværdigt, at han ikke findes - at der ikke er en sådan organiseret personlighed til at skubbe mig på retkøl... men det er jo også mig selv, som skal sørge for det. Det er bare grueligt irriterende, at jeg på den ene side finder en helt masse ting forbandet ligegyldigt, fordi det bare handler om at få en studentereksamen... jeg vil bare gerne i gang med noget, som ... er mere ensporet, tror jeg. Tsk. Jeg vil være bedre til historie. Jeg kan godt historie. Jeg er bare overset, og jeg gør intet for at blive bemærket, for det er umuligt. Argh... det her er medynkværdigt - meningsløst. Det er lige før, at det befinder sig lige under den overflade, som Tågeparaden kun strejfer med sin diplomatiske tilgang til verden. Fair nok! I fik lidt af den hvinende, ynkelige, tåbelige, møghamrende selvdestruktive, pladder-nedadvendte-mundvige-agtige side af Xazal uden det mindste tegn på selvironi, selvom det i allerhøjeste grad er dét, der dominerer min hjerne. Damien er nejs!:D Og André - han er så ... venlig. Opmuntrende. Skøn!:D *Flækker af grin over mit pludselige humørskift og tøsefnidder*
BTW, bliver det her mon mere personligt af div. smileys og chatsprogsagtige ting? Eller ... er den kortere distance mellem skribent og læser ... meningsløs? Det er den vel. Det er knap så spændende, right? Det bliver ordinært - talesprogsagtigt... og så er det ikke engang helt sådan, som jeg taler... eller jo - noget af det ovenstående, men ... Ja, og så ... pandekager. Jeg mener - jeg mener ... enhver kunne bilde sig ind, at jeg havde mørkebrunt hår.
"Har du tænkt på at gå i seng, Xazal?"
"Ja - om lidt, Damien... *host*"
"Hvornår møder du?"
"Klokken 10... *skumler* ... og så skal jeg vente i forbandet to timer midt på dagen...!"
"Ja, det lyder jo ikke så spændende, medmindre du kan give dig til at lave noget af det forsømte skolearbejde i ventetiden."
"Jeg laver BEDST lektier herhjemme."
"Det gør dig ikke til en særlig fleksibel studerende."
"Nå - jeg er bare Xazal... og fleksibilitet kan være forbeholdt alle mønstereleverne."
"Så vidt jeg ved, fik du en masse ros fra din spansklærer i fredags, samt en masse - ja, bekymrede hentydninger til dit velvære. Du kan ikke regne med, at dit ihærdige forsøg på at skjule dine skrupler er lige vellykket hver gang."
"Damien - ... lad mig være. :("
"Hmm."
"Du skal heller ikke sidde dér og... Ja, jeg fik ros - men ... ja. Det var pænt af hende at spørge, hvordan det gik. Det var pænt af hende i det hele taget at... udvise så megen venlighed. Er du så tilfreds?"
"Jeg mener bare, at man skal gøre sig fortjent til ros, Xazal. Den har du bestemt fortjent på visse punkter, men -"
"... *Afbryder* ... Så længe, jeg ikke selv er tilfreds med min indsats, er ros overflødigt. Bortset fra, at det kan være motiverende... det er jo rent hundedressur... og jeg ... blev ikke så oplivet... eller gjorde jeg? Det betyder vel ingenting. Du... jeg vil ikke tale om studiet mere. Jeg vil ikke tale om noget mere."
"Jamen, så må du jo sove godt, Xazal."
"Huh? Er lusene så væk, eller har du bare vendt den anden kind til?"
"Der er intet nag mellem os - især ikke fra min side. Det er synd, at du har opfattet det hele negativt."
"Hmpf. *skumler som en syg havkat*"
"Du må sove godt, Xazal. Pas godt på dig selv - og prøv at skabe struktur. Det hjælper på det hele, vær vis på det."
"Hvis du havde læst ovenstående blog-indlæg, ville du vide, at ..."
"... at din mentalitet langt fra er modstandsdygtig overfor udsigten til at møde 28 andre mennesker i morgen og mønstre overskud nok til at lytte og lære. Xazal - sådan er livet."
"WTF?"
"What the fog, ja. Lige mine ord. Kan du nu sove trygt og godt og glemme alt i den søde søvn?"
"Det kan jeg vel. Eller jeg kan prøve."
"Det er også alt, hvad jeg forlanger."
"... *har lyst til at slå en saltomortale og vride om på foden bagefter* ... hmpf.... sjuski-bims..."
... jeg gider skisme ikke skrive mere. Jeg er bitter! Og hey - selvfølgelig har jeg et smil til overs til resten af verden... jeg er endda sikker på, at det når mine øjne. Hvad jeg har lært gennem livet - og er bedst til - er nok at fortrænge meningsløse bekymringer... for en dag vågner jeg op og opdager, at jeg ikke er i denne verden mere... måske vågner jeg ikke engang... jeg tror bare, at jeg vågner... og ... flere punktummer.:)
- Xazzie
(lyder umiskendeligt meget som chassis... et smart chassis!:D)
søndag den 27. februar 2011
Tillykke
I dag er det André Belroses fødselsdag! Denne dag vil for evig og altid være forankret i min hukommelse, ligesom de dér vikingeskibe på vikingemuseet altid vil stå dér, medmindre nogen flytter dem ...
Den sødeste Gnus af alle Gnuser (ej, det ... måske den blødeste?) har lavet en Fødselsdagsmuntringop-dims til André - sikkert for at få ham til at smile lidt. Det gjorde han sikkert også - især, da han foreslog, at jeg skulle synge fødselsdagssangen *skumler*.
Men æniuæis (det eneste danske ord med så mange vokaler), så vil jeg på vegne af mig selv - og halvt på Damien Cardins vegne - ønske den ærværdige André tillykke med sin 92-års fødselsdag. *DAG*
(*Flækker afsindigt meget over Gnusies fars joke*)
"Og haaaan er så uuuung - og så uuuung ser han uuuuud ..." Jeg kan ikke huske resten af dén sang, men ... hey, her lugter af neglelaks! Min mor har efter umindelige tider valgt at lakere negle på sig selv.:) Måske i anledningen af Andrés fødselsdag?
Der var lige en Damien, som hviskede i mit ørewienerbrød, at jeg har glemt at skrive hans fødselsdagshilsen ind, men ... nåja, og så siger han, at jeg blander alting sammen i det her indlæg, og at jeg skriver dårligt og sådan ... men jeg er 'herre'glad i dag (og Damien 'frue'lækker XD), så ... Nåja, okay. Her får I så verdens mest skuffende Damien-hilsen, der er grammatisk korrekt og nuanceret for ikke at sige sublim i alt, hvad den står for:
"André - tillykke."
Som jeg har for vane - et lille digt:
Tillykke med fødselsdagen, André
Der er ikke plads til mere ølmave, men kun hjemmebag
Du må have en skønherlighedsagtig aften
Og c'mon - kom nu ind i kampen
Glem det dér astmatiske halløj
For i dag - bliver du 92 ... øj!
Den sødeste Gnus af alle Gnuser (ej, det ... måske den blødeste?) har lavet en Fødselsdagsmuntringop-dims til André - sikkert for at få ham til at smile lidt. Det gjorde han sikkert også - især, da han foreslog, at jeg skulle synge fødselsdagssangen *skumler*.
Men æniuæis (det eneste danske ord med så mange vokaler), så vil jeg på vegne af mig selv - og halvt på Damien Cardins vegne - ønske den ærværdige André tillykke med sin 92-års fødselsdag. *DAG*
(*Flækker afsindigt meget over Gnusies fars joke*)
"Og haaaan er så uuuung - og så uuuung ser han uuuuud ..." Jeg kan ikke huske resten af dén sang, men ... hey, her lugter af neglelaks! Min mor har efter umindelige tider valgt at lakere negle på sig selv.:) Måske i anledningen af Andrés fødselsdag?
Der var lige en Damien, som hviskede i mit ørewienerbrød, at jeg har glemt at skrive hans fødselsdagshilsen ind, men ... nåja, og så siger han, at jeg blander alting sammen i det her indlæg, og at jeg skriver dårligt og sådan ... men jeg er 'herre'glad i dag (og Damien 'frue'lækker XD), så ... Nåja, okay. Her får I så verdens mest skuffende Damien-hilsen, der er grammatisk korrekt og nuanceret for ikke at sige sublim i alt, hvad den står for:
"André - tillykke."
Som jeg har for vane - et lille digt:
Tillykke med fødselsdagen, André
Der er ikke plads til mere ølmave, men kun hjemmebag
Du må have en skønherlighedsagtig aften
Og c'mon - kom nu ind i kampen
Glem det dér astmatiske halløj
For i dag - bliver du 92 ... øj!
tirsdag den 22. februar 2011
Foggin' rap
Desværre kan jeg ikke selv tage æren denne gang, men når den nu går til Shubidua, er det slet ikke så tjåsset; de har skrevet en helt fantastisk Foggin' Rap, og jeg gik lige ind og voldtog Windows Media Player, så jeg kunne afspille den fra Netmusik (som hedder noget andet i dag, der er langt mere fancy og hunky-punky-agtigt).
Her er lyrikken - og det er også alt fra mig i dag:
Shubidua - Foggin' rap
Foggin' rap
Er der nogen, der ved, hvad fog betyder?
Det kan vi jo altid snakke videre om,
men her kommer The Foggin Rap, Yeah...
I was walking down the street and I felt like fog
my girl just left me I was in a chock
She left with my friend, a bit motherfogger
and she herself is nothing but a koksokker
Fog U 2 you son of a bitch
you only took her because she's rich
You're a motherfogger
(You're a motherfogger)
You're a motherfogger
(You're a motherfogger)
You're a mean motherfogger
(You're a mean motherfogger)
You're a mean motherfogger
(You're a mean motherfogger)
You got no style, you ain't got class
fog U 2 and kiss my as
Fogging right and fogging wrong
this is just a fogging song
Fogging right and fogging wrong
this is just a fogging song
Fogging right and fogging wrong
this is just a fogging song
Foggers of the world unite
kiss my as and do it right
Fog, fog...
Fog, fog, foggy, foggy
Hvad er det egentlig, det betyder,
det her fog, ikke?
Er det noget slemt noget?
Vi slog det op i Gyldendals røde
engelsk-dansk, dansk-engelsk ordbog
og vi fandt ud af under fog
der står der: fog betyder røg
og en fogger er en røgmaskine
Og her er der en røgmaskine
fog, fog and fog U 2
Og når man har sådan en lille babyfogger
så har man selvfølgelig også en moder fogger
en såkaldt MOTHERFOGGER!
Okay... Så er der sådan et ord som koksokker
det er jo et ord -om man så må sige
man nødigt ta'r i sin mund,
men-eh egentlig skal man bare analysere det
Det betyder en koks sokker
mine damer og herrer, Boserups sokker
Han har som sædvanlig været på skiferie
på sin motorcykel
Okay, så er der 'kiss my ass'
Der er nogen, der tror, det betyder 'kys mig i røven'
Det gør det ikke, det betyder KYS MIT ÆSEL
Det står her...
Og da ordene jo sådan nu
har fået en helt anden betydning,
så kan vi jo synge en helt stueren
dansk udgave af den her sang,
og så lyder den helt anderledes
den lyder nemlig nogenlunde sådan her:
Jeg gik ned ad hovedgaden med min røgmaskine
så mødte jeg et par piger der begyndte at hvine
så viste jeg dem da bare lige Boserups sokker
og stik imod forventning gik de helt amok og
så var gode dyr rådne: hva' sku' jeg gøre?
vise dem noget der var endnu større
så jeg viste dem da bare lige mit kæmpeapparat
og så ka' det nok være de blev begejstret i en fart
for det' min røgmaskine
(det' hans røgmaskine)
Ja, det' min røgmaskine
(det' hans røgmaskine)
det' MIN røgmaskine
(det' hans røgmaskine)
Ja, det' min røgmaskine
(det' hans røgmaskine)
Hvem fa'n er det, er det ikke Jan Glæsel?
Gu' det røv: KYS MIT ÆSEL
Boller op og boller ned
boller i al evighed
Boller op og boller ned
hva' var det egentlig at du hed?
Det er helt fantastisk; beatet minder umiskendeligt meget om "Gangsta's paradise" af Coolio fra 1995 (2Pac er vist også med på det nummer - måske). Anyway, der gik helt musikanmeldelse i det... bare nyd lyrikken - den er dedikeret til mig, haw... *Kører den dér Nik&Jay-stil*
Shubidua fogger op.
Her er lyrikken - og det er også alt fra mig i dag:
Shubidua - Foggin' rap
Foggin' rap
Er der nogen, der ved, hvad fog betyder?
Det kan vi jo altid snakke videre om,
men her kommer The Foggin Rap, Yeah...
I was walking down the street and I felt like fog
my girl just left me I was in a chock
She left with my friend, a bit motherfogger
and she herself is nothing but a koksokker
Fog U 2 you son of a bitch
you only took her because she's rich
You're a motherfogger
(You're a motherfogger)
You're a motherfogger
(You're a motherfogger)
You're a mean motherfogger
(You're a mean motherfogger)
You're a mean motherfogger
(You're a mean motherfogger)
You got no style, you ain't got class
fog U 2 and kiss my as
Fogging right and fogging wrong
this is just a fogging song
Fogging right and fogging wrong
this is just a fogging song
Fogging right and fogging wrong
this is just a fogging song
Foggers of the world unite
kiss my as and do it right
Fog, fog...
Fog, fog, foggy, foggy
Hvad er det egentlig, det betyder,
det her fog, ikke?
Er det noget slemt noget?
Vi slog det op i Gyldendals røde
engelsk-dansk, dansk-engelsk ordbog
og vi fandt ud af under fog
der står der: fog betyder røg
og en fogger er en røgmaskine
Og her er der en røgmaskine
fog, fog and fog U 2
Og når man har sådan en lille babyfogger
så har man selvfølgelig også en moder fogger
en såkaldt MOTHERFOGGER!
Okay... Så er der sådan et ord som koksokker
det er jo et ord -om man så må sige
man nødigt ta'r i sin mund,
men-eh egentlig skal man bare analysere det
Det betyder en koks sokker
mine damer og herrer, Boserups sokker
Han har som sædvanlig været på skiferie
på sin motorcykel
Okay, så er der 'kiss my ass'
Der er nogen, der tror, det betyder 'kys mig i røven'
Det gør det ikke, det betyder KYS MIT ÆSEL
Det står her...
Og da ordene jo sådan nu
har fået en helt anden betydning,
så kan vi jo synge en helt stueren
dansk udgave af den her sang,
og så lyder den helt anderledes
den lyder nemlig nogenlunde sådan her:
Jeg gik ned ad hovedgaden med min røgmaskine
så mødte jeg et par piger der begyndte at hvine
så viste jeg dem da bare lige Boserups sokker
og stik imod forventning gik de helt amok og
så var gode dyr rådne: hva' sku' jeg gøre?
vise dem noget der var endnu større
så jeg viste dem da bare lige mit kæmpeapparat
og så ka' det nok være de blev begejstret i en fart
for det' min røgmaskine
(det' hans røgmaskine)
Ja, det' min røgmaskine
(det' hans røgmaskine)
det' MIN røgmaskine
(det' hans røgmaskine)
Ja, det' min røgmaskine
(det' hans røgmaskine)
Hvem fa'n er det, er det ikke Jan Glæsel?
Gu' det røv: KYS MIT ÆSEL
Boller op og boller ned
boller i al evighed
Boller op og boller ned
hva' var det egentlig at du hed?
Det er helt fantastisk; beatet minder umiskendeligt meget om "Gangsta's paradise" af Coolio fra 1995 (2Pac er vist også med på det nummer - måske). Anyway, der gik helt musikanmeldelse i det... bare nyd lyrikken - den er dedikeret til mig, haw... *Kører den dér Nik&Jay-stil*
Shubidua fogger op.
Tør jeg mon ...
... være filosofisk? Hvem dælen syntes, at det var nødvendigt at sammensætte hhv. en fil, en so og en fisk for at danne dét ord? Det er ikke ligefrem, fordi sør (eller hvad en so hedder i flertal) og fisk befinder sig i samme økosystem, for ikke at tale om, at en fil slet ikke befinder sig i dyreriget. Måske var det netop for at sammensætte menneske med dyr fra både land og vand - men hvad så med dyrene i luften? Filofuglisofisk skulle ordet måske hedde? ... eller også fandtes der ikke fugle dengang, selvom det påstås at være én af de tættest beslægtede dyrearter til dinosaurerne.
Hmm.
Der gemmer sig vist mere under overfladen, end jeg umiddelbart selv kan se - i denne lille skrivelse:
Hvis søvn er undervurderet,
Hvad er mælkesnitter så?
Hvis pandekager ikke må fordærve vore drømme,
Hvad må vi så tænke?
Hvis kærlighed aldrig stryger mod hårene,
Hvad lærer vi så at føle?
- Så'n går det, når Xazal'en tænker - og er forbandet melankolsk. Ja, og Melankolsk er så sammensat af mel, en and og en ko - og dermed med sit "-sk"-sufix forvandles det til en oprindelse eller et sprog.
"Jeg taler melankolsk.."
"Nåååh, du taler det, som mel, køer og ænder taler?"
"Ja, men kun én ko og én and (desuden kommer de i en anden rækkefølge), for jeg skrev jo ikke Melænderkøersk, vel?"
"Nåja, hver mand, hver sin tanke."
"Eller kvinde?"
"Ja, det hedder også noget med sjæl i virkeligheden, men jeg var ikke sikker på, at du havde en sjæl ..."
"PRUTTET OG SPYTTET PÅ KRØLLET PAPIR AF XAZAL G!"
... det her handlede vist ikke om mine RPG-karakterer denne gang. Sorry.
Hmm.
Der gemmer sig vist mere under overfladen, end jeg umiddelbart selv kan se - i denne lille skrivelse:
Hvis søvn er undervurderet,
Hvad er mælkesnitter så?
Hvis pandekager ikke må fordærve vore drømme,
Hvad må vi så tænke?
Hvis kærlighed aldrig stryger mod hårene,
Hvad lærer vi så at føle?
- Så'n går det, når Xazal'en tænker - og er forbandet melankolsk. Ja, og Melankolsk er så sammensat af mel, en and og en ko - og dermed med sit "-sk"-sufix forvandles det til en oprindelse eller et sprog.
"Jeg taler melankolsk.."
"Nåååh, du taler det, som mel, køer og ænder taler?"
"Ja, men kun én ko og én and (desuden kommer de i en anden rækkefølge), for jeg skrev jo ikke Melænderkøersk, vel?"
"Nåja, hver mand, hver sin tanke."
"Eller kvinde?"
"Ja, det hedder også noget med sjæl i virkeligheden, men jeg var ikke sikker på, at du havde en sjæl ..."
"PRUTTET OG SPYTTET PÅ KRØLLET PAPIR AF XAZAL G!"
... det her handlede vist ikke om mine RPG-karakterer denne gang. Sorry.
mandag den 21. februar 2011
Let it fog
Jeg ved skisme ikke, om det var det dér X-Factor, der forpestede min hjerne i fredags ... så, nu kan én eller anden finde min blog ved at skrive "X-Factor" på Google - hvor afskyeligt. Nåh, men i hvert fald har jeg siddet og hørt The Beatles i dag og optaget/indspillet min egen version af "Let it be", men spolerede derefter mine kunstneriske efterladenskaber (*GG*) ved at slette det - eller lade være med at gemme det. Selvkritiskhed (findes det ord?) er en nejs ting - især, hvis det lader én være ... stillestående i en verden fuld af liv.
Her er i øvrigt lyrikken til "Let it be"; den er ret smart. Det er én af de sange, jeg har hørt mest med The Beatles. Den minder mig om gamle erindringer ved klaveret med en veninde.
When I lose myself in thoughts of apple, father Gandalf comes to me,
Yelling words of wisdom, let it fog
And in my silly brain, there are unicorns dancing
Singing words of wisdom, let it fog
Let it fog, let it fog, let it fog, let it fog
Yelling words of wisdom, let it fog
So when the rangers decide to let the last serenade be song
I will take a kiwi, let it fog
But now, the dusty curtains flip a coin, oh, my guard, I lost
I will take a kiwi, let it fog
Let it fog, let it fog, let it fog, let it fog
I will take a kiwi, let it fog
Let it fog, let it fog, let it fog, let it fog
Yelling words of wisdom, let it fog
When the time is over, there is still someone vomiting
Right into the mousetrap, let it fog
And now the earthworm Jeppe wants to leave a comment on your bred
Right into the mousetrap, let it fog
Let it fog, let it fog, let it fog, let it fog
Right into the mousetrap, let it fog
Let it fog, let it fog, let it fog, let it fog
Yelling words of wisdom, let it fog
(...)
Det var ikk' dén, jeg sang, for ellers ville jeg sige bang - fordi jeg x-plum-derer af grin. Mit næste indlæg bliver sikkert en slags dialog-dims mellem nogle RPG-karakterer. DAMIDRÉ - rimer ikke på diare... Ligesom Harald Bluetooth...headset.
Her er i øvrigt lyrikken til "Let it be"; den er ret smart. Det er én af de sange, jeg har hørt mest med The Beatles. Den minder mig om gamle erindringer ved klaveret med en veninde.
When I lose myself in thoughts of apple, father Gandalf comes to me,
Yelling words of wisdom, let it fog
And in my silly brain, there are unicorns dancing
Singing words of wisdom, let it fog
Let it fog, let it fog, let it fog, let it fog
Yelling words of wisdom, let it fog
So when the rangers decide to let the last serenade be song
I will take a kiwi, let it fog
But now, the dusty curtains flip a coin, oh, my guard, I lost
I will take a kiwi, let it fog
Let it fog, let it fog, let it fog, let it fog
I will take a kiwi, let it fog
Let it fog, let it fog, let it fog, let it fog
Yelling words of wisdom, let it fog
When the time is over, there is still someone vomiting
Right into the mousetrap, let it fog
And now the earthworm Jeppe wants to leave a comment on your bred
Right into the mousetrap, let it fog
Let it fog, let it fog, let it fog, let it fog
Right into the mousetrap, let it fog
Let it fog, let it fog, let it fog, let it fog
Yelling words of wisdom, let it fog
(...)
Det var ikk' dén, jeg sang, for ellers ville jeg sige bang - fordi jeg x-plum-derer af grin. Mit næste indlæg bliver sikkert en slags dialog-dims mellem nogle RPG-karakterer. DAMIDRÉ - rimer ikke på diare... Ligesom Harald Bluetooth...headset.
Abonner på:
Opslag (Atom)